fredag den 22. marts 2013

Infografik i magasin

Dagens inspiration er et opslag i denne udgave af coops gratismagasin Samvirke. Opslaget er en infografik om smør. Som du kan se er den holdt helt enkelt i sort, hvid, støvet rosa, støvet gul og med en enkelt gul bjælke. Den sorte baggrund får virkelig billedet af smørret til at poppe. Brugen af luft og forskellige skrifttyper kan nemt oversættes til en brochure eller lignende.
Samvirke er gratis for coopmedlemmer og er et af de bedre gratis magasiner. Det kan hentes i din lokale kvickly og er gratis hvis du viser dit coopkort. For ikke-medlemmer koster bladet 39 kr.

tirsdag den 19. marts 2013

HVORFOR?

Hvorfor skal det være SÅ svært at skrive en ansøgning?

Jeg vil som alle andre jobsøgende gerne have job. Jeg vil som nyuddannet (kan man stadig kalde sig det her snart et år efter?) meget gerne have et relevant job! Derfor er der pres på. Det hjælper heller ikke, at jeg ved vi er mindst 100 ansøgere til hver opslået stilling. Det giver bare lige det ekstra pres, der for mit vedkommende betyder at der bliver en meget stor

Mandagens inspiration

Jeg har igår (mandag) fået ny telefon. Den kom i denne lækre emballage. Emballagen gør oplevelsen ekstra god. Enkelt design med et strejf af luksus. Indlægssedlen var endda holdt nogenlunde pæn i designet.
Det eneste der undrer mig er, at der slet ikke var en brugsanvisning. Er det alle, der ved hvordan en smartphone virker?
Og så ser vi lige bort fra at deres tekstforfatter er miljøskadet og tror, at alle ved hvad data-roaming betyder.

fredag den 15. marts 2013

Dagens inspiration

Dagens inspiration bliver denne serie af plakater. De er geniale i deres udformning, hvor plakatens print på bagsiden danner en vaffel, når plakaten ruller. Det er en påmindelse om at huske at tænke i rum. Her virker det! Jeg får i hvert fald lyst til is. Måske er det også de geniale nærbilleder, der gør en del af udslaget.





Plakaterne er designet af Renata El Dib for firmaet Kibon.

torsdag den 7. marts 2013

Dagens inspiration

Set i lyset af at jeg hele tiden søger nye måder at opstille mit cv på bliver dagens inspiration en infografik.
Den er både anderledes og fuld af liv og humor. Selve informationen kan jeg ikke bruge til meget. Men opstillingen, stilen og det atypiske farvevalg er et friskt indput.

Bliv klogere på hårfarve og bliv inspireret!

 

tirsdag den 5. marts 2013

Dagens inspiration

Dagens inspiration bliver et visuelt CV, af den ene grund at jeg (IGEN) skal have kigget på mit eget. På mystisk vis kan alle andre end mig lave et CV, der kun fylder én (1!) side. Måske er reglerne (de uskrevne) anderledes på dansk?



Billedet er lånt her  og er lavet af darthkix - I hope, that you got a job using this resumé. I'm impressed!

Om god behandling

Som jobsøgende er det lidt blandet, hvordan der bliver taget imod mine ansøgninger.

Det er helt forskelligt fra virksomhed til virksomhed hvordan svaret på en ansøgning er. Nogle svarer ikke engang med "et tak for din ansøgning - vi vender tilbage". Andre tager sig virkelig tid til at gennemgå hver enkelt - OG TAK FOR DET!

Jeg får i sagens natur ret mange afslag. Ellers var jeg jo ikke længere jobsøgende. Men der er virkelig forskel på hvordan afslagene lyder. Jeg er klar over at det langt fra er alle virksomheder, der har tiden til at vende personligt tilbage. Selvom det giver dem et meget bedre image. Jeg bliver derfor endnu mere glad for dem, der tager sig tiden til det. For det tager jo tid. En hel del tid, kan jeg forestille mig.

Ét af de firmaer, der har taget sig tiden til at give god feedback er Michelsen-HR. Her fik jeg både feedback på mit CV og på mit spørgsmål om, hvorfor det ikke lige blev mig. De er søde, venlige og høflige. Det tyder på, at de kan deres kram som HR-virksomhed. Jeg er slet ikke i tvivl om, at den kandidat, de ender med at tilbyde virksomheden, er den helt rigtige. Det var hermed en anbefaling af en HR partner set fra den anden side af bordet. TAK for en virkelig god behandling.