tirsdag den 23. januar 2018

WOW - mit liv væk fra bloggen #1

Jeg har ikke blogget siden 2013 ...

UPS

Der er også sket en del siden...


Jeg fik lige efter det aller sidste blogindlæg en praktikplads hos Dynaudio. Her sad jeg som grafisk assistance for HR afdelingen. Det lyder måske underligt med en grafiker i HR, men der var masser af små opgaver at tage fat på, som de godt kunne bruge min hjælp til.

I de 8 uger jeg var hos Dynaudio lavede jeg bl.a.:
En skabelon til fremtidige jobopslag
En flyer for et foredrag for personalet
Et årshjul til personaleforeningen
Opsætning af personalehåndbog til tryk
Visualisering af værdisæt


Vissualiseringen af Dynaudios nye værdisæt var klart den opgave, der var sværrest men også sjovest. Værdisættet skulle implementeres i alle niveauer af virksomheden - lige fra manden på gulvet til topledelsen. Det skulle forenkles og gentænkes flere gange af ledelsen i processen, fordi begreberne blev for komplekse.
Selve ideen med visualiseringen, var at medarbejderne ville have meget nemmere ved at huske værdierne og bruge dem i hverdagens opgaver.

Alt i alt var praktikken lærerig og gav ekstra ballast, både i min grafiske erfaringskasse, men også i opfattelsen af, hvor jeg kan bidrage positivt med grafiske øjne og evner.


PS. Vidste du at det visuelle udtryk i dine årsrapporter også er med til at danne et positivt indtryk af din virksomhed (eller negativt, hvis den er svær at finde rundt i)