tirsdag den 2. oktober 2012

Matilde har fået en krop

Matilde, som vi alle kender kun som hoved, har nu fået en krop. Ret mig gerne, men hun har nu eksisteret uden krop siden 1970. Arla må have ment der manglede noget, efter så mange år. Jeg taler selvfølgelig om hele Danmarks Matilde kakao logo. Hun vil tilsyneladende være at finde rundt om i de danske butikker.

Du kan se hende her.

Passer kroppen så til det velkendte hoved?

Hvis du spørger mig: Både ja og nej!

Påklædningen er præcist som set for mit indre øje. Men der sker et eller andet med proportionerne. Kroppen er for lille. Jeg tror måske, det bunder i, at jeg altid har tænkt Matilde mere fyldig. Måske endda nærmest Buddha-tyk. Det må være p.g.a. hendes meget store og runde hoved.
De kunne også godt have givet hende en hals!
Hænderne og udtrykket generelt er derimod SPOT-ON!

mandag den 1. oktober 2012

smart væg

Jeg faldt over denne væg idag. Eller twitter guidede mig hen til den artikel, jeg har linket til.

Den er jo enormt smart!

Jeg kan se masser af gavn til brug for både private i hjemmet og mere i proffesionelle sammenhænge. Det kunne også være enormt rart at slippe for den evige kamp mellem væg og boremaskine!

Det kunne være enormt sjovt at lave en offentlig kunstinstallation på en metrostation. eller bare en banegård - Jeg bor trods alt i danmark  En installation, der starter med at være en væg med en masse gryder. Har ordene skrevet: Giv en ting - Tag en ting. Bare for at se om det efter en måned ville være der endnu. Ville den se helt anderledes ud?. Ville der være gryder tilbage, eller ville alle gryder være erstattet af piskeris? Tankevækkende- for mig!