Der er for tiden meget snak om at firmaerne snyder forbrugerne med størrelsen på deres emballager i forhold til indholdet. Jeg har da oplevet at føle mig snydt, når jeg åbner en pose chips. Jeg mener nu stadig, at det et eller andet sted er forbrugerens eget ansvar at tjekke hvor meget vægtindhold, der er i den enkelte pose eller kasse. Set med mine grafikerøjne, er det et helt andet lys der skinner. Er det ikke at melde fortabt som grafiker, hvis du ikke føler, du kan sælge dit produkt på andet end at gøre emballagen meget større end indholdet. Kan det virkelig passe at det eneste forbrugerne går efter er prisen. Hvad med alle de gode teorier. Hvor blev noget så simpelt som AIDA af?
Som forbruger føler jeg mig dog stadig snydt. Det er dog mere, når jeg rent faktisk har købt et produkt, jeg synes om både af indhold og emballage. Et eksempel herpå er Yoggi Yoghurt. Jeg kan æstetisk rigtig godt lide deres emballage. Den er anerledes og inbydende også 3. gang der hældes fra den. Indholdet er heller ikke værst. Desværre går hver forbruger ved hvert køb glip af ca 100-150 g yoghurt, der ikke er til at få ud af emballagen. Det er ufrivillig madspild, og jeg bliver faktisk lidt sur på designeren. Dette er nemlig et lysende eksempel på emballagen, der ikke fungerer.
 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar